Samarbejdet med landskabsarkitekter

Er du landskabsarkitekt, og søger du eksempelvis et alternativ til granit og beton, så har vi noget smukt at vise dig. 
Mazeras sandstenen er en særdeles smuk og holdbar sten, og vi oplever stor begejstring for, at man med anvendelse af forskellige nuancer kan markere og præge gang- og opholdsarealer men stadig blive i samme materiale.

Specialmål til bænke, paneler/skille rum i ude-miljøerne er vi også leveringsdygtige i, og da stenene er både køre- og syrefaste kan vi anvende det samme materiale som belægning i indkørsel, videre til terrasser og gangstier, for så at lade materialet 'folde' sig ned i bassin eller pool. Stenen er desuden testet for modstandsdygtighed overfor salt, med godt resultat, og kan derfor trygt bruges hvor der anvendes tø-salt samt i saltvandsområder som havnemiljøer m.m.

Projekterne hvor vi bliver budt indenfor, strækker sig fra private haveanlæg over by-fornyelse og gårdmiljøer til kirke- og rådhuspladser, og især til landskabsarkitekterne er det værd at nævne, at vi ved hjemtagelse af større mængder, som f.eks. til pladser og lignende, er særdeles konkurrencedygtige på prisen. Ring og forhør nærmere.